
Book en gruppevandring i Hørsholm Slotshave
En historisk vandring om det forsvundne Hirschholm Slot og sommeren, der ændrede danmarkshistorien.
Vidste du, at du kan booke mig som guide til en gruppevandring i Hørsholm Slotshave gennem Hørsholm Egns Museum?
På vandringen bliver I ført tilbage til dengang, det storslåede Hirschholm Slot lå midt i det nuværende Hørsholm – et slot så prægtigt, at det blev kaldt Nordens Versailles.
I 1771 – for 255 år siden – blev Hirschholm Slot rammen om den berømte Hirschholm-sommer.
Her opholdt Christian 7., dronning Caroline Mathilde og livlægen Johann Friedrich Struensee sig, mens Struensee i kongens navn reelt styrede landet fra hoffets sommerophold på Hirschholm Slot. Samtidig stod kærligheden mellem dronningen og Struensee i fuldt flor – en kærlighedshistorie, der skulle få dramatiske konsekvenser for dem begge.
I dag er selve slottet forsvundet. Men hvis man ved, hvor man skal kigge, kan sporene efter det store barokanlæg stadig læses i slotshavens landskab.
En vandring for grupper
Gruppevandringen kan bookes gennem Hørsholm Egns Museum og egner sig godt til både private grupper, foreninger og arbejdspladser – f.eks. som en anderledes oplevelse til et virksomhedsarrangement, en familiesammenkomst eller en fælles tur i det grønne med historien som følgesvend.

På vandringen bruger jeg både landskabet og historiske billeder til at gøre det forsvundne Hirschholm Slot synligt igen. Selvom slottet ikke længere står i slotshaven, kan man stadig følge sporene i anlægget, alléerne og fortællingerne om de mennesker, der færdedes her.
Turen foregår i roligt tempo og varer cirka 75 minutter.
Har du lyst til at opleve Hørsholm Slotshave sammen med mig som guide?
Du kan læse mere og booke gruppevandringen direkte hos Hørsholm Egns Museum her:
Jeg håber, vi ses i slotshaven.
Sommerhilsener
Malene
Kulturvandringer.dk
